Hvornår skal jeg have speedbådskørekort ?
Det skal du, hvis bådens hestekræfter = længde x længde + 3 x 1,36, eller overstiger dette tal. Dvs. er en båd 5 meter siger man 5x5+3x1,36=38 HK,
Så hvis du sejler i en båd på 5 meter og HK er 38 eller derover så skal du have et LOVPLIGTIGT speedbådskørekort.
http://www.fritidssejler.dk/speedbaade/Sider/Hvorn%C3%A5rkr%C3%A6vesderspeedb%C3%A5dsk%C3%B8rekort.aspx
Hvem kan tage speedbådskørekort?
Alle der er fyldt 16 år.
Hvor kan jeg tage et speedbådskørekort ?
Det kan man hos Fjordens Speedbådsskole i Holbæk.
Hvem Underviser?
Det gør undertegnede, Søren Møller-Andersen.
Jeg har undervist i 15 år. Har bl.a. undervist Falckreddere i deres redningsbåde igennem 10 år
( jeg har været Falckredder i 21 år).
Min egen uddannelse og erfaring:
Kystredningskurser i Esbjerg
Speedbådskørekort
Yachtskipper af 3 grad,
Yachtskipper af I grad.
Derudover har jeg boet ved vandet og sejlet siden 1972.
Hvor foregår det?
Teoridelen foregår på Tuse Næs, men kan også foregå hos jer selv hvis I er et hold på 4-6 personer. I kan så også bestemme hvilke dage I vil.
Det tager normalt 2-3 aftener afhængig hvor erfarne I er.
Kan dog også blive et dagskursus,hvis man er lidt erfaren.
Sejladsen foregår som regel på Holbæk fjord, men kan i princippet også godt foregå andre steder - bare båden kan komme i vandet ved et egnet slæbested.
Jeg medbringer den på en trailer.
I kan dog også godt stille med egen båd,hvis den kan godkendes til prøven.
Hvad skal jeg kunne?
Det kan du se her på Søfartsstyrelsens hjemmeside.
http://www.fritidssejler.dk/speedbaade/Sider/Kørekorttilspeedbåde.aspx
Er det svært?
Nej. I prøven indgår der bla. at man skal binde et Flagknob, et Dobbelt Halsstik, samt et Pælestik. Disse knob og stik plejer at være det, der volder fleste problemer ved prøven . I kan
se, hvordan det skal gøres på dette link www.sejlerlinks.dk/knob_stik.asp
Teorien og den praktiske sejlads skal I nok få på plads inden prøven.
Hvor går jeg til prøve?
Den prøvesagkyndige kommer til den havn, hvor undervisningen har fundet sted.
Hvad koster det?
Hvis man er 2-3 personer aftaler vi en pris inden start.
Hvis man er 4-6 personer på holdet, så koster det 1650,- inkl. moms, exkl. evt. kørsel, hvis det ikke er ved Holbæk fjord.
Derudover er der et prøvegebyr til censor på
380,- + evt lidt kørsel til den prøvesagkyndige.
Det vil sige: i alt 1950,- plus evt lidt kørsel.